Velkommen til Topshøj Stutteri. Vi bor i dejlige omgivelser lige udenfor Sorø, 3-4 km fra stationen. Lige op af skoven. Med store folde og rolige staldforhold. Plads til ca 30 heste/ ponyer. Vi har 10 heste til os selv og tilbyder opstaldning til 15-20 heste/ponyer. Stedet er købt og indrettet til at være godt og sikkert for heste og ryttere i alle størrelser og på forskellige niveauer. Her er plads til heste og ryttere fra forskellige ride - retninger, altid med fokus på hestevelfærd og at hestens behov opfyldes fornuftigt, gennemtænkt og så vidt muligt uden stress. Vi vil gerne medvirke til at formidle viden om træning af heste på hestens præmisser, i praksis en kombination af traditionen fra de klassiske rideakademier, kombineret med videnskabeligt funderet viden om hestens hjerne, indlæringskapacitet, stress- reaktioner og adfærdsmønstre. Familien på stedet består af Helge, er pensioneret læge og hjemme til daglig, passer ejendommen og hestene i samarbejde med de øvrige. Helge kan bedre lide at passe heste end at ride på dem, men kan indimellem lokkes en tur i skoven på nordsvenske JK Lucas.
Eva, forsker, underviser i ernæring/behandling og har klinik i København. Rider/ uddanner sig selv og hestene i klassisk-akademisk dressur i fritiden, pt. med 3-4 heste – 11- årige Pluto VIII Roma Zasi 5 - årige Maestoso Thais I, 7 - årige Conversano Asia (Lobri 14) 8- årige Szalajka alle lipizzanere på forskelligt uddannelsesniveau. Børne-banden består af
Ane, 15 år Jakob, 13 år interesserer sig for gode skovture og ridderridning med våben, skjold og lanse (også med rødder i den akademiske tradition). Jakob har det med at vokse fra de mindre heste- og vi har en stor plag klar til ham som mulig ridderhest. Johan, 10 år er vokset fra sin lille plet - pony Suzan, som er blevet udlånt til en sød familie med et barn i passende størrelse. Johan rider nu nordsvenske Lucas. Desuden er her plads til et par plejebørn og nogle af hestene har parter som rider 2-5 gange om ugen. Vi har stor viden (og tilsammen 60 års erfaring) om sundhed, forebyggelse og behandling ved hjælp af både almindeligt anerkendte og alternative/komplementære metoder indenfor ernæring, homøopati, blomstermedicin, aromaterapi, krops- og psykoterapi, korrekt anatomisk/ fysiologisk træning og genoptræning.
Vi finder det meget givende og spændende at bruge denne viden og erfaring sammen med hestene, i det omfang der er brug for det.
| | | Billede: 1/8 |  |
|
|